Thursday, October 26, 2006

Budgetplanlægning 2007

Så er det igen blevet tid til at planlægge næste års budgetter. Men hvor skal man satse og prioritere? Her kommer nogle bud på risikofaktorer og løsninger.

Budgetplanlægning plejer for ledelsen at være et af årets vigtigste tidspunkter. Resultaterne holdes op mod målsætningerne, tingene vejes og prioriteres og der er altid vindere og tabere.

Alt i alt handler det jo altid om 2 overordnede fokusområder - "Vækst" eller "Omkostningsminimering". I denne tid er vækst nok mest i fokus grundet konjukturer og den generelt rigtig gode danske økonomi. Efter .com dagenes afslutning har virksomhederne været påpasselige med at investere mastodontiske summer i online tiltag, men dette er så småt begyndt at ændre sig. Ikke mindst fordi, at mange nu oplever succes online og derfor igen har fået mod og lyst.

Alle taler om, at vi skal være varsomme med ikke at skabe en ny .com bølge - jeg siger - lad den komme. Hvis der kommer en .com version 2/beta er det vores egen skyld. Jeg tror dog ikke at det vil ske. Efter .com bølgens krak fik vi alle værdien af den sunde forretningstankegang at føle. Hvis man tænker lidt tilbage, var det jo også fuldstændigt ude af proportioner at lave så uigennemtænke investeringer uden at lave et regnestykke først. Men vi lærte af det.

Web 2.0 eller skal vi sige Web 3.0 eller 4.0? Definer Web 2.0 - hmm... et par "hjælpe ord" ville nok være på sin plads - interaktion, brugerinvolvering og brugerbestemmelse. I min opfattelse handler Web 2.0 mere om godt gammeldags købmandsskab. I alt for lang tid har medierne været i kontrol og som en virus fortalt os, hvad vi skulle føle, tænke og gøre = købe. Nu er det tid til nytækning - især når budgetterne skal planlægges. Glem ikke - dine kunder får mere og mere kontrol.

De traditionelle mediers betydning falder måned for måned og dette kræver, at man retænker hele virksomhedens kommunikation, branding, marketing og salg. Hvis ikke vil konkurrenterne hurtigt tage over. Dette gælder måske ikke alle brancher og de etablerede globale brands endnu - men det vil det gøre på sigt.

Stil derfor følgende spørgsmål inden budgettet planlægges (læs også kunder som målgruppe):

- Hvem er vores kunder og hvordan bruger de Internettet i dag?
- Hvordan kan vi få vores budskab ud til vores kunder på deres præmisser?
- Hvilke nye kanaler skal vi satse på - fx viral markedsføring, blogging, brugergenereret indhold, online loyalitets programmer etc.?
- Hvad var ROI på vores online tiltag sidste år?
- Hvad var vores største fejltagelser sidste år og hvordan kan vi lære af dem?
- Hvilke medier, samarbejdspartnere og relaterede hjemmesider skal vi satse på?
- Hvad gør vores konkurrenter godt og dårligt?
- Hvordan får vi mere ud af vores markedsføringsbudget?
- Hvordan kan vi hurtigere reagere på den konstant forandrede online verden?

Fleksibilitet er et nøgleord i den sammenhæng. Uden den kommer man ikke langt. De traditionelle mønstre skal brydes og nye skal opfindes. Brugerne gør det hele tiden og man kan lære meget af løbende at følge med i den online udvikling.

Lad os kigge tilbage på dengang hvor godt gammeldags købmandsskab var i fokus. Køberen og sælgeren indgik i et ærligt tillidsforhold og på denne måde skabtes en langvarig relation. Denne tankegang er vejen frem - og det er netop det som gør Internettet så fantastisk.

Det er ikke en illusion at udvilke samme form for køber - sælger forhold på Internettet.

Oplevelse, tryghed, tillid, service, kontakt, dialog og kundefeedback er stadig vigtigt, selvom vi måske kun mødes i den virtuelle Internet verden.

Har du en kommentar, input eller lignende er du velkommen til at kontakte mig på enegaardatdeducta.dk eller se mere på www.deducta.dk

No comments: